Fra mobning til ægte samvær

Vi hører oftest om mobning i forbindelse med børns skolegang.

Man plejer at ”løse” mobning med forskellige regelsæt, men  - regler hjælper ikke.

Problemet ligger dybere.

De reaktionsmønstre, der fører til at man senere reagerer som en mobber eller en, der bliver mobbet, bliver allerede grundlagt i de tidligste leveår.

Når forældre bevidst eller ubevidst krænker deres børns integritet med jævne mellemrum og på samme måde, konkluderer børnene ikke, at deres forældre handler forkert.

De kommer til den konklusion, at de selv er forkerte !

Dette medfører usikkerhed på hvem man er, hvad man kan, om der er nogen, der holder rigtigt af en, -  det medfører et negativt selvbillede.

Det lille barn er empatisk. Det negative selvbillede medfører at empatien svinder ind.

MOBNING FÅR NÆRING HJEMME HOS MOR OG FAR

OG BLIVER FODRET VIDERE AF PÆDAGOGER OG LÆRERE!

Det negative selvbillede bliver båret videre med ind i voksenverdenen, hvis det ikke med voksenhjælp bliver vendt til et positivt.

Også mange voksne har et negativt selvbillede, som blev grundlagt i barndommen.

For at hjælpe børn til at blive empatiske igen, skal den voksne selv være empatisk. Muligheden for at være empatisk ligger i os alle, og når vi mærker medfølelse, mobber vi ikke!

Mobberen har ansvar for det, han gør.

Den mobbede har ansvar for det, han finder sig i.

Den, der ser den anden vej, har ansvar for at gribe ind.